Historie

Brønshøj Parcelforenings første love blev vedtaget på en konstituerende generalforsamling den 9. oktober 1911. Det anføres som foreningens formål ”at erhverve cirka 99.000 kvadret alen af matr. 99 af Brønshøj og udnytte dette areal på en for Medlemmerne mest formålstjenlige Måde”.

På kortet fra 1903 er der angivet "noget" grønt på Engelholmvej, et sumpet stykke hvor kurvemageren i Pilegaarden havde sine pilekviste, da der var kurvemagerværksted her. Endvidere ser vi en del af vore medlemmer bor på det højeste sted i Københavns Kommune.

Det areal, som parcelforeningen erhvervede udgjorde ca. 1/4 af matr.nr.99. Købesummen blev fastsat til kr.69.300 kr. og overdragelsen fandt sted den 5. februar 1912. Arealet blev inddelt i 55 parceller på hver 1.400 kvadret alen. For at blive medlem af foreningen, og således få retten til en parcel, skulle der betales et indskud på 20 kr. i kontingent til foreningen. Der blev også fastsat et kontingent på 2,50 kr. om ugen, et mindre beløb blev anvendt til foreningens administration, medens resten blev anvendt til at forrente og afdrage medlemmernes andel i købesummen. 

Det i 1896 opførte Utterslev Vandværks vandtårn, blev i 1913 flyttet op til Brønshøj Byvej. I 1930 bliver dette gamle vandtårn erstattet af det nuværende vandtårn, på den grund som er beliggende i Brønshøj Parcelforenings område. Det særlige Bygnings syn indstillede i november 1999 vandtårnet på Brønshøjvej 29 til fredning jf. lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Fredningen omfatter vandtårnet.

 Parcelforeningerne har fra det første måttet indstille sig på en ret primitiv tilværelse. Da grundene ikke var byggemodne efter byggeregelmenternes krav, har de ikke været beregnet på foreløbigt at tjene som egentlige byggegrunde. Parcelforeningerne fremtræder oprindeligt som kolonihaveområder, dog ikke baseret på lejemål, men på en billig ratebetaling, hvorved indehaveren på et vist tidspunkt kunne få skøde på grunden. Ved hver kontingent betaling fik medlemmet indklæbet mærker i sin medlems bog til indbetalingen. Først når et medlem havde betalt så meget på sin parcel, at der kun var 70 % tilbage af den oprindelige købesum, kunne han / hun få sit skøde på parcellen.

Den tidligere ejer af matr.nr.99 var etatsråd, banklikvidator D. Friis, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.. Han havde selv købt ejendommen, der udgjorde en del af ”Brønshøj Bakkegård´s” jorde, d.4 januar 1904. Bakkegården var beliggende ved hjørnet af Kirkestien og Godthåbsvej, nuværende Næsbyholmvej og Bellahøjvej.

Endnu i dag fremgår det af tingbøgerne i Københavns Byret, at det areal Brønshøj Parcelforening erhvervede i 1912 ”har Anpart eller Rettigheder i Utterslev Sø eller Mose”.
I gammel tid havde ejendommene endvidere ret til at udføre ukløvet træ (fagotter) fra Statsskovene. Desværre forudså man ikke den store stigning på energien, idet der den 3. juli 1887 er tinglyst på ejendommen: "Den paa Ejendommen forhen til kommende ret til udvisning af Fagotter i Statsskovene er afslået og Vederlaget derfor betalt”.

Afskrift af meddelelse udsendt i 1981 til medlemmerne og nu en ”net version” af samme Svend Olsen / 2001.