Velkommen > Historie > Lidt Brønshøj historie
 
 
 

Lidt Brønshøj historie

Engang var Brønshøj en sjællandsk landsby, med Rytterskole og en torveplads, et gadekær hvis historie også kan findes før svenskekrigen. Endvidere lå der de gamle stråtækte gårde og huse. Ved Brønshøj Kirke lå den gamle præstegård på matr.nr.1 og en degnebolig.
Udenfor strakte landsbyens marker sig så langt øjet rakte mod København, Vanløse Herlev og Gladsakse. Bønderne fra Brønshøj kørte den lange vej til København med deres produkter, og for bønderne længere udefra var Brønshøj en mellem station på vejen til eller fra byen.

Vores parcelforenings område har haft hjemsted for en del af ”Karlstad”, da svenskekongen Karl Gustav d. X regerede her i 22 måneder og 7 dage i 1658-60. Når beboerne under de omstændigheder kunne nøjes med, at få frataget al deres jordiske gods, skulle de faktisk prise sig lykkelige. Hele området blev ryddet og materialerne indgik i denne lejr, som efterlod et rystende billede af ødelæggelserne fra besættelseshæren. Fra den tid har vi haft et synligt minde, nemlig en af de berømte Karl Gustav tjørne, hvorom det berettes at Kong Karl Gustav havde sin hest tøjret. Gennem mange år har det været drøftet i bestyrelserne om denne tjørn burde fredes, den lå i sin tid også ud til Kirke- og Skole stien - i dag er det skelet Sparresholmvej og Svend Gøngesvej.

I midten af fotoet de meget berømte ”svensktjørne”, som overleveringerne fortalte os tilflyttere, at her havde Karl Gustav i sin tid sin hest tøjret ved tjørnen når, han var ude i Karlestaden. I dag er der ingen spor – men det var på Sparreholmvej nr. 37 og overfor de stod dengang. Jeg erindre at vi ved flere generalforsamlingen omkring 1960 talte man om at de burde fredes men det blev det altså ikke til dengang – det blev kun til snak.

I 1811 fandt Danmarks første bemandede ballonfærd med student Johan Peter Colding, den fandt sted fra Nørreport til Brønshøj Bakke. Politiet anslår, at 90 pct. af alle københavnere overværede opstigningen, som var så forbløffende, at mange damer dånede. 

Området havde en livlig aktivitet i oldtiden, vi lever med fire bronzealder høje i Bellahøj parken. Hvor gammel Brønshøj er vides ikke, men Brønshøj - eller Brunshogæ, nævnes første gang d. 21 oktober 1186, i et brev fra pave Urban d. III til biskop Absalon som grundlagde København. Han er sandsynligvis bygherren til Brønshøj Kirke, Københavns ældste hus over jorden. Der har også været en helligkilde, Thors eller Thorstens kilde her. Om det er den der har givet navnet til ”Brønds - høj” kan der kun gisnes. Kilden var den ene af de to helligkilder beliggende i Københavns kommune. Om Helligkilden i Brønshøj ved Holcks Plads, det vides at den bl.a. har været søgt under pest epidemierne i 1592, 1619 -20 og 1637.

Brønshøj Bakkegårds jord er en del af det gamle matr. nr.5 og før udflytningen har gården  ligget syd for Gadekæret - omtrent på hjørnet af Brønshøjvej og Krabbesholmvej. Gården var i 1682 beboet  af en Niels Christensen, og den blev i 1766 tilskødet Hans Pedersen. Senere kom en ny ejer ved navn Christian Olsen, hvis enke i 1811 sælger den til kommissionær Andres Budde Lund og løjtnant Mathias Casse for 20.000 Rdl. Disse to mænd, der drev en del ejendomshandel eller spekulation, skødede allerede 1812 til stolemagermester Magnus Holm for 32.500 Rdl. Han solgte gården snart igen til grosserer Wulff Levin von Halle. Den 15. juli 1815 skødedes gården til brændevins handlerne Jørgen og Ole Møller, samt til en Christian Thomsen for 14.500 Rdl. inkl. besætning og inventar. Omkring 1819 blev Ole Møller eneejer af gården.

 

 
Brønshøj Parcelforening