Historien

BPF og Brønshøjhistorien

Brønshøj Parcelforenings første love blev vedtaget på en konstituerende generalforsamling den 9. oktober 1911. Det anføres som foreningens formål ”at erhverve cirka 99.000 kvadret alen af matr. 99 af Brønshøj og udnytte dette areal på en for Medlemmerne mest formålstjenlige Måde”.

Historien

På kortet fra 1903 er der angivet "noget" grønt på Engelholmvej, et sumpet stykke, hvor kurvemageren i Pilegaarden havde sine pilekviste, da der var kurvemagerværksted her. Endvidere ser vi, at en del af vore medlemmer bor på det højeste sted i Københavns Kommune.

Det areal som parcelforeningen erhvervede udgjorde ca. 1/4 af matr. nr. 99. Købesummen blev fastsat til kr. 69.300 og overdragelsen fandt sted den 5. februar 1912. Arealet blev inddelt i 55 parceller på hver 1.400 kvadret alen. 

For at blive medlem af foreningen, og således få retten til en parcel, skulle der betales et indskud på 20 kr. i kontingent til foreningen. Der blev også fastsat et kontingent på 2,50 kr. om ugen – et mindre beløb blev anvendt til foreningens administration, medens resten blev anvendt til at forrente og afdrage medlemmernes andel i købesummen. 

Det i 1896 opførte Utterslev Vandværks vandtårn, blev i 1913 flyttet op til Brønshøj Byvej. I 1930 bliver dette gamle vandtårn erstattet af det nuværende vandtårn på den grund som er beliggende i Brønshøj Parcelforenings område. Det særlige Bygningssyn indstillede i november 1999 vandtårnet på Brønshøjvej 29 til fredning jf. lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Fredningen omfatter vandtårnet.

Parcelforeningerne har fra det første måttet indstille sig på en ret primitiv tilværelse. Da grundene ikke var byggemodne efter byggeregelmenternes krav, har de ikke været beregnet på foreløbigt at tjene som egentlige byggegrunde. 

Parcelforeningerne fremtræder oprindeligt som kolonihave-områder, dog ikke baseret på lejemål, men på en billig ratebetaling, hvorved indehaveren på et vist tidspunkt kunne få skøde på grunden. Ved hver kontingentbetaling fik medlemmet indklæbet mærker i sin medlemsbog til indbetalingen.

 

Først når et medlem havde betalt så meget på sin parcel, at der kun var 70 % tilbage af den oprindelige købesum, kunne han / hun få sit skøde på parcellen.

Den tidligere ejer af matr. nr. 99 var etatsråd, banklikvidator D. Friis, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. Han havde selv købt ejendommen, der udgjorde en del af ”Brønshøj Bakkegård´s” jorde, d. 4 januar 1904. Bakkegården var beliggende ved hjørnet af Kirkestien og Godthåbsvej, nuværende Næsbyholmvej og Bellahøjvej.

Endnu i dag fremgår det af tingbøgerne i Københavns Byret, at det areal Brønshøj Parcelforening erhvervede i 1912 ”har Anpart eller Rettigheder i Utterslev Sø eller Mose”.Først når et medlem havde betalt så meget på sin parcel, at der kun var 70 % tilbage af den oprindelige købesum, kunne han / hun få sit skøde på parcellen.

 

I gammel tid havde ejendommene endvidere ret til at udføre ukløvet træ (fagotter) fra Statsskovene. Desværre forudså man ikke den store stigning på energien, idet der den 3. juli 1887 er tinglyst på ejendommen: “Den paa Ejendommen forhen til kommende ret til udvisning af Fagotter i Statsskovene er afslået og Vederlaget derfor betalt”. 

0
Parceller
1
År
3.8 +
Hektar
Lidt om

Brønshøjs historie

Engang var Brønshøj en sjællandsk landsby, med Rytterskole og en torveplads samt et gadekær, hvis historie også kan findes før svenskekrigen. Endvidere lå der de gamle stråtækte gårde og huse. Ved Brønshøj Kirke lå den gamle præstegård på matr. nr. 1 og en degnebolig.

Udenfor strakte landsbyens marker sig så langt øjet rakte mod København, Vanløse, Herlev og Gladsakse. Bønderne fra Brønshøj kørte den lange vej til København med deres produkter, og for bønderne længere udefra var Brønshøj en mellemstation på vejen til eller fra byen.

Vores parcelforenings område har haft hjemsted for en del af ”Karlstad”, da svenskekongen Karl Gustav d. X regerede her i 22 måneder og 7 dage i 1658-60. Når beboerne under de omstændigheder kunne nøjes med at få frataget al deres jordiske gods, skulle de faktisk prise sig lykkelige. 

Hele området blev ryddet og materialerne indgik i denne lejr, som efterlod et rystende billede af ødelæggelserne fra besættelseshæren. Fra den tid har vi haft et synligt minde, nemlig en af de berømte Karl Gustav tjørne, hvorom det berettes, at Kong Karl Gustav havde sin hest tøjret. Gennem mange år har det været drøftet i bestyrelserne, om denne tjørn burde fredes, den lå i sin tid også ud til Kirke- og Skolestien – i dag er det skellet Sparresholmvej og Svend Gøngesvej.

I 1811 fandt Danmarks første bemandede ballonfærd sted med student Johan Peter Colding. Turen gik fra Nørreport til Brønshøj Bakke. Politiet anslår, at 90 pct. af alle københavnere overværede opstigningen, som var så forbløffende, at mange damer dånede.  

Området havde en livlig aktivitet i oldtiden, vi lever med fire bronzealderhøje i Bellahøjparken. Hvor gammel Brønshøj er, vides ikke, men Brønshøj – eller Brunshogæ, nævnes første gang d. 21 oktober 1186, i et brev fra pave Urban d. III til biskop Absalon, som grundlagde København. 

I midten af fotoet de meget berømte ”svensktjørne”, som overleveringerne fortalte os tilflyttere, at her havde Karl Gustav i sin tid sin hest tøjret ved tjørnen, når han var ude i Karlestaden. I dag er der ingen spor – men det var på Sparreholmvej nr. 37 og overfor, de stod dengang. 
Jeg erindrer, at vi ved flere generalforsamlinger omkring 1960 talte om, at de burde fredes, men det blev det altså ikke til dengang – det blev kun til snak.

 

Han er sandsynligvis bygherren til Brønshøj Kirke, Københavns ældste hus over jorden. Der har også været en helligkilde, Thors eller Thorstens kilde her. Om det er den, der har givet navnet til ”Brønds – høj” kan der kun gisnes om. Kilden var den ene af de to helligkilder beliggende i Københavns kommune. 

Om Helligkilden i Brønshøj ved Holcks Plads vides det, at den bl.a. har været søgt under pestepidemierne i 1592, 1619 -20 og 1637.

Brønshøj Bakkegårds jord er en del af det gamle matr. nr. 5 og før udflytningen har gården ligget syd for Gadekæret – omtrent på hjørnet af Brønshøjvej og Krabbesholmvej. Gården var i 1682 beboet af en Niels Christensen, og den blev i 1766 tilskødet Hans Pedersen. 

Senere kom en ny ejer ved navn Christian Olsen, hvis enke i 1811 sælger den til kommissionær Andres Budde Lund og løjtnant Mathias Casse for 20.000 Rdl. Disse to mænd, der drev en del ejendomshandel eller spekulation, skødede allerede 1812 til stolemagermester Magnus Holm for 32.500 Rdl. Han solgte gården snart igen til grosserer Wulff Levin von Halle. 

Den 15. juli 1815 skødedes gården til brændevinshandlerne Jørgen og Ole Møller, samt til en Christian Thomsen for 14.500 Rdl. inkl. besætning og inventar. Omkring 1819 blev Ole Møller eneejer af gården.

Lidt om

Hans Christs Gaard

Senere dukker en ny gård op som, har været kaldt ”Hans Christs gård” indtil omkring 1914. Den blev købt af kurvemager Nielsen og får navnet ”Pilegaarden”. Senere bliver det Løvens Kemiske Fabrik, der overtager bygningen og udvider her, indtil forhuset bliver en del af Teknologisk Institut ”Kemotekniske Skole” og senere igen til Socialcenter for Brønshøj – Husum og i den bagvedliggende ejendom indrettes Medborgerhuset Pilegården.

I slutningen af det forrige århundrede begyndte Københavns Kommune at kunne forudse, hvordan byen ville udvikle sig udover kommunes daværende grænser, og for at kunne beherske udviklingen og grundpriserne foretog Kommunen i 1884 og 98 betydelige arealopkøb i Utterslev og Emdrup. Disse arealopkøb var anledningen til, at der mellem Københavns Kommune og Brønshøj – Rødovre sogneråd blev indledt forhandlinger om en indlemmelse.

København ønskede oprindeligt kun Utterslev og Emdrup indlemmet under sig, men sognerådet mente, at indlemmelsen burde omfatte hele Brønshøj distriktet. Dette område, der var reelt bondeland og helt uden bymæssig bebyggelse, svarer til 1/3 af Købehavns kommunes nuværende areal. Indlemmelsen blev gennemført ved lov af 3. april 1900, og fandt sted den 1. januar 1901.

 

Den fjerne bebyggelse er husene ved Brønshøj gadekær, og blandt andet kan man skimte den gamle kommuneskole samt “Pilegården”, der hørte sammen med “Løvens” kemiske fabrik. Oprindelig kaldtes gården Hans Christs gård, men dette blev efter 1918 ændret til “Pilegården”.

Udviklingen i de indlemmede distrikter medførte, at hele gårde eller væsentlige dele af disse udstykkedes. Hver gård udstykkedes til et samlet villaområde, og den almindelige fremgangsmåde var den, som tidligere er beskrevet, at grundejerne organiserede sig i grundejerforeninger, de såkaldte ”Parcelforeninger”, hvis love ofte var fastsat i skøderne.